Om Ørestad

I Ørestad finder du en kombination af boliger, internationale erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, hoteller, sportsarena, butikker, restauranter og meget mere. Ørestad strækker sig fra kanten af København City til tæt på Københavns Lufthavn, og består af fire kvarterer: Ørestad Nord, Amager Fælled, Ørestad City og Ørestad Syd. M-Huset ligger i Ørestad City, hvor du finder rigtig mange aktiviteter, butikker, restauranter osv..

Om området

M-Huset ligger centralt i Ørestad City. Her kan du gå til Metroen, til Fælleden, til skolen, til Byparken, Rema 1000 og Fields, den lokale isbarog biblioteket - og meget, meget mere.

Den nye Royal Arena, som både huser koncerter, sport og andre store events, ligger lige om hjørnet, ligesom de anerkendte hoteller Bella Sky (som i øvrigt har en fantastisk Sky-bar med den vildeste udsigt over hele Amager og København) og Crowne Plaza, hvor der er både morgenmadscafe-, restaurant og en indendørs skov. Og så har Ørestad fået sin egen kirke med babysang og meget mere, vi har Streethal med yoga og klatrevæg, en topmoderne biograf, og Gorms Pizza ..... vi kunne faktisk blive ved. Men kom selv ud og kig! Så kan du også se, hvor nemt det er at komme hertil. Med Metro fra centrum. Eller bus. Eller tog - det tager bare 8 minutter fra Hovedbanegården. Og glemmer du at stå af, så lander du lige midt i CPH Lufthavn efter yderligere 6 minutter. Du kan også tage bilen - vi har vores egen motorvejsafkørsel. Det er faktisk svært at undgå os. Men tag dig god tid - der er masser at lave i Ørestad. Velkommen til!

Områdekort

På kortet kan du se området i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -. Klik på "Kort" i øverste højre hjørne af kortet for at se vejkort-visning i stedet for satellitfotos.

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.  Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.


Vis stort kort
Vis stort kort